09-03-2014

Find din magi .. og .. tryl så ..

God vilje og gavmildhed er de koordinater, jeg bruger til af finde min magi og svinge tryllestaven .. og mit succeskriterie er Den Gode Stemnings tilstedeværelse.
Jeg ved, at der er magi, når tiden står helt stille og nærværet er absolut. Kontrasten mellem før og efter er skærende og vendepunktet uendeligt forløsende.
Jeg hiver grådigt efter vejret for at få hele skyen af glimtende og glitrende hjertelighed ind i min krop og jeg lader villigt støvskyen af små inderligheder lande på mig.
Min gode vilje næres af magi og det bliver en livsbetingelse .. mit åndedrag .. at være med. Min gode vilje planlægger at dyrke dejlighed og med det som udgangspunkt, bliver det en god vane .. et godt fokus.
Når jeg ind imellem står op og glemmer alle mine redskaber, er forkertheden så indlysende, at den eneste mulige kurs er tilbage .. vende om .. skifte mening .. Hov! Jeg kom til at gå den forkerte vej!
Det er så usandsynlig dejligt, at gå den forkerte vej .. For så bliver det skåret ud i det mørkesorteste, hvorfor min magiske vej er er bedre.
Nu vil jeg lave et rullefald ud af mit natlige tilholdssted .. Trække i trylleoutfittet og tegne hjerter i luften ..
Bruger du magi?

Stor magi til alle livsformer

Hjerte