21-01-2014

Svøb skatten

Den virkelige skat for mig er blevet min hjertefred .. og der er dage, hvor hjertet er ved at falde ud af det beskyttende svøb, som jeg omhyggeligt har vævet.
Der er dage, hvor mit fokus lokkes på afveje og hjertet må affinde sig med mit fravær.
Men så banker pulsen så heftigt og forstyrrende gennem det blodfyldte organ, at rystelserne får hjertet til følge mit eksempel og forlade basen.
Når det, der afledte mig fortaber sig i gråtoner, kaldes jeg tilbage af det rungende tomme rum og jeg gisper efter vejret, når sandheden går op for mig.
Mit hjerte har forladt mig .. Mit redskab til inderlighed er forsvundet.
Jeg griber efter svøbet og lægger øret mod jordskorpen, indtil jeg opsnapper lyden af mit hjertes puls .. Det kan tage kort eller lang tid at mærke genkendelsens glæde.
Men hver gang siger mit hjerte: 'Godt du kom!'.
Og hver gang lader hjertet sig svøbe af taknemmelige mig.
Det er sket mange gange før og det kommer til at ske igen.

Dejlighed til alle skabninger

 Hjerte