19-07-2013

Tik tak tik tak

Der er så meget af tid .. i alt,
hvis der kan tales om tid, der bli'r talt.
For hvem ved hvor meget tid, der har været,
før denne dag, der snart bli'r fortæret?
Og hvem ved hvor meget tid, der sig gemmer,
efter i morgen, som jeg snart glemmer?
Lyden af 'tik tak' er kronisk og klar
og minder mig altid om noget, der var.
Tiden har ædt sekunder og minutter
den gør det grådigt lige til det slutter.
Den bestrider sin stilling med iver og flid
og har virkelig fortjent al sin tid.
Ingen er som tiden til stede så meget,
i nuet .. lad det være understreget.
Så alle de sekunder af 'tik tak', jeg bruger
hober sig op til brugte uger.
Nu er totrediedele af ferien gået
et faktum så absolut jernbeslået.
De sidste dage bliver vejet og valueret
og med disse ord min panik formuleret.
Tik tak tik tak tik tak tik tak,
tik tak for tiden .. titusinde tak.
Hjerte