16-07-2013

Kirsebær kærlighed

Mit første møde nogensinde med et kirsebær står stadig skarpt i min hukommelse .. det er over 40 år siden.
Det var sommer .. jeg kom fra et træ-løst land og blev inviteret hen til et kroget, barket og af frugter tynget kirsebærtræ.
Der var lutter glade smil omkring mig, så der var absolut ingen tvivl om, hvilken følelse, denne udflugt skulle fremkalde. Jeg kan huske, at de alle var så glade og at de alle var så tændte .. og at alle undtagen jeg vidste, hvad der skulle ske.
Ingen .. tror jeg .. lagde mærke til, at jeg lige stillede mig for at iagttage det hele først. Superlativerne fløj gennem luften .. det var virkelig et godt kirsebærtræ.
Jeg nærmede mig lidt efter lidt og gjorde anstalter til at træde op på en gren for at prøve dette fremmede. En voksen støttede og løftede op i min krop, så jeg susede op på en gren og der sad jeg så for første gang oppe i et træ.
Jeg så mig omkring og så mørkerøde cirkler hænge allevegne.
Jeg kiggede på de andre, der var med .. de havde alle blålig farve rundt om munden og gik og tyggede på kirsebær .. og så glade ud!
Jeg rakte hånden frem og plukkede et kirsebær .. jeg kiggede på det .. jeg havde aldrig før spist noget direkte fra naturen. Jeg tog stilken af og lod tommelfingeren glide hen over den mørkerøde overflade og vovede at tage kirsebærret mellem fortænderne og bide et lillebitte stykke af, hvorefter jeg straks kiggede på indholdet.
En lille hvidlig orm vred sig og svingede rundt med den ene ende af sin krop.
Jeg spyttede det lillebitte stykke ud, så nu havde jeg kirsebær i begge hænder.
Jeg kiggede op for at se, om nogen havde set, hvad der var sket .. ingen - tror jeg.
Jeg lod kirsebærlevningerne falde lige ned og klatrede tilbage til jorden.
Der stod de allesammen med tunge spande i hænderne, blå rundt om munden, der dannede rammen om store hvide smil .. hold da op, hvor var de glade!
'Har du smagt?', blev der spurgt.
Jeg lagde mit ansigt i en glad og smilende mine og nikkede .. selv om jeg havde en underlig kvalmende fornemmelse i halsen.
Ingen spurgte, om jeg kunne li' kirsebær .. og så tog vi hjem.
..
Sidenhen har jeg smagt på kirsebær .. der gik år, inden jeg tog mod til mig ..og fandt ud af, at det er en af mine yndlingssmage. Dog skal de altid være syltede eller kogte .. det er stadig for svært, at tage et friskplukket kirsebær op til munden og fortære af hjertens lyst .. bare tanken om en hvidlig vridende skabning, kvast i min munds knuseapperat .. det giver stadig en underlig kvalmende fornemmelse i halsen.
Min kærlighed til smagen af kirsebær kæmper med den fornemmelse .. jeg kan godt leve med det ambivalente forhold, når nu kirsebær kan nydes på flere måder.
..
Derfor fik jeg stjerner i øjnene, da den tilbagevendende opringning med invitation til at plukke kirsebær kom.
Englen og Farmand drog afsted og kom tilbage med mørkerøde cirkler .. det var et smukt syn .. kirsebærfarve gør mig glad. En portion blev taget fra til at gå og spise af .. det gjorde de andre .. og jeg kogte saft af resten .. håh! .. sikke en delikatesse!
Hjerte