11-07-2013

Hører du de små pip?

Den gode nyhed er, at der er udviklingsmuligheder for os alle.
Med de rette betingelser kan vi få lov til at blomstre til stor glæde for os selv og andre. 
Jeg holder så meget af at opdage, at mennesker omkring mig pludselig afslører,
at de rummer så meget mere end jeg vidste om dem .. woohoo!
Jeg synes, at det er skønt at få den plads, som jeg har brug for
til at folde mine evner ud og jeg tænker,
at det også må være dejligt for andre.
Nogle gange må jeg tage mig pladsen til at folde mig ud
og nogen gange bliver der gjort plads for mig af andre,
der har set mine muligheder. Tak <3
Når jeg er sammen med børnene, gør jeg mig umage med at høre, når der kommer små pip ude fra periferien . Små pip sagt af børn, der er utrænede i at tage sig pladsen til at vise, hvad de rummer. Børn der dagligt lader deres kammerater tage al pladsen, blive hørt, blive set, nyde rampelyset så meget, at de kommer igen om lidt for at få mere.
Da der skal være plads til os alle sammen, må delefunktionen aktiveres og de børn der ved, hvor dejligt det er at få lov til at blomstre, må øve sig i at give plads til at deres kammerater også kan opleve dejligheden. Øve sig i at blive glade for at få øje på andres kvaliteter.
..
De voksne må hjælpe med at få dette til at ske .. de voksne må høre de små pip og skabe mulighed for at lade nye evner folde sig ud. 
Hjerte