10-05-2013

Nænsomhed

Jeg er kommet til et nyt sted .. i min tilværelse .. det sker med jævne mellemrum.
Men dette sted har taget lang tid at komme til. 
Det har taget lang tid at krænge en tyk ham af og indenunder er jeg så blød som en snehvid kanin, hvor hver eneste hår i pelsen repræsenterer en skrøbelighed.
Jeg afslører ellers aldrig min skrøbelighed.
Nu har jeg sagt det.
Jeg leder selv efter en grund mere til hvorfor jeg dog smed den ham og det må jeg holde op med.
Nu må jeg se, hvor der er et godt sted at hoppe hen. På min rejse vil jeg kun aes blødt og jeg hopper væk fra høje lyde, vrede stemmer og skræmmende billeder.
Jeg vil kun være sammen med Den Gode Stemning, for så vil jeg gerne hoppe videre.
Jeg vil kun tale om, hvad jeg gerne vil, så mit fokus bliver fastholdt. 
Jeg har samlet mod til at åbne mit hjerte og blotte min hvide pels.
Hvis jeg ønsker mig nænsomhed, må jeg vise, hvad der er under hammen.
.. om et par dage er det gået over og jeg tænker på, om det er en god nyhed, som jeg skal glæde mig til eller om jeg dog bare skal nyde i lange drag, at jeg også rummer denne side ..

 Hjerte