26-04-2013

Hvem vil du sige ja til?

Jeg ser det dagligt hos ungerne og jeg vil så gerne hjælpe dem med at få en bedre stil.
Et barn går hen til nogen, der leger .. det er tydeligt, at det gerne vil være med; men prøver at græde sig til et 'ja' fra kammeraterne om at komme ind i legen.
Her er det så, mit ønske om magisk vendepunkt kommer ind i billedet:
Jeg siger til børnene, at det er en god ide, at se dejlig ud i ansigtet, når de gerne vil opnå et ja. 
Jeg oplever nemlig, at kammeraterne vrider sig ved at lukke en jeg-plager-med-min-grædelyd-indtil-I-siger-ja-ellers-siger-jeg-det-til-de-voksne-kammerat ind i legen.
Det er dårlig stil at tyrannisere sine omgivelser med sure ansigter.
Disse børn hjælper jeg med at ændre deres måde at være sammen med andre. 
Jeg viser dem forskellige ansigtsudtryk og de kan sagtens se, hvilket udtryk, der er dejligst at se på.
Når de så med lidt øvelse og daglig støtte til at ændre ærgerlige vaner bruger deres nye redskab, oplever de, hvor let det er, at være sammen på den nye måde.
En stor del af opgaven består også i at øve sige i at sige fra over for kammerater, der bruger deres humørtyranni og sætte grænser for sig selv .. hvad vil de finde sig i?
De lærer at finde sig i god opførsel og godt kammeratskab.
Det er en kompetence, der skal styrkes hele tiden, for det letteste er at falde i og lade egoet bestemme .. og er vi først blevet sure, er det svært at huske de gode redskaber.
De gode redskaber bliver til gode vaner, jo mere de bruges.
Det giver god mening for ungerne, når jeg benævner det, der sker og når jeg beskriver alternativet.
Hvem vil du sige ja til? Det sure ansigt eller det glade?

Hjerte