26-03-2013

Den næste person du møder, kan være nøglen..

Nøgle til mere af mig
Alle mine relationer .. lange, korte, personlige, jobrelaterede, unge, jævnaldrende, gamle, familie, venner, perifere, nære, andre arter, facebook, filmoplevelser, billeder, musik, lyde, lugte og mit forhold til naturen har skabt den, jeg er i dag og det får mig til at erkende at den næste person, jeg møder, meget vel kan være nøglen til Rosa Inkognito .. uden at det behøver at være hensigten .. men bare fordi det er sådan det er. 
Tør jeg det?
Ja! Det tør jeg godt .. jeg har jo gjort det hele tiden .. jeg skal bare hente mit mod i mine tidligere erobringer af mig.
Det faktum, at jeg benævner nye nøgler, gør mig skælvende og nysgerrig.
Måske bliver jeg god til at fortælle de nye nøgler, hvilken dør de kunne åbne ...?
..
Nogle nøgler er blevet brugt til at låse døren og nu ligger de der i skyggen og ruster sammen til en uformelig bunke og jeg glemmer, hvordan de så ud og hvilken dør, de kunne åbne .. og jeg smiler til den og er glad for det, som jeg har givet slip på.
..
Den næste nøgle, jeg møder .. ? Bliver det nøglen til endnu et farvel eller bliver det nøglen til noget, jeg skal forfølge?

 Hjerte